100 dages fri ombytning 100 dages fri ombytning
Prismatch Prismatch
Fri levering fra 499 DKK Fri levering fra 499 DKK
Fragt til kun 35 DKK Fragt til kun 35 DKK

Fiskehjul

Leder du efter et fluehjul til lakseturen eller et lækkert spinnehjul til kystens havørredfiskeri, så kan vi her præsentere en kæmpe sortiment i fiskehjul fra bl.a. Abu, Shimano og Daiwa og smukt designede fluehjul fra f.eks. Guideline, Hardy og Vision.  Mulighederne er mange.

 

 

Fiskehjul

Her finder du et stort udvalg af fiskehjul. Du kan her finde fiskehjul til enhver anledning, om du så er på udkig efter et fastspolehjul, multihjul eller havhjul, så kan du finde det i kategorien her med alle vores fiskehjul.

Der er fiskehjul til enhver spinnefiskers behov, uanset om du er hobbyfisker eller er på udkig efter mere avancerede fiskehjul til specielle typer af fiskeri. Det traditionelle fastspolehjul er det mest brugte fiskehjul, da den kan anvendes til rigtig mange former for fiskeri her i Norden og en størrelse kan du bruge til rigtig mange typer af fiskeri. En perfekt størrelse til alt fra aborre, ørredfiskeri og kystfiskeri efter havørred er størrelse 2500 fra Shimano/Daiwa eller størrelse 20 og 30 fra Abu. 4000 og derover et til det lidt kraftigere fiskeri. På denne side finder du fiskehjul fra kendte brands som Abu, Daiwa og Shimano.

Fiskehjul til kystfiskeri

Fisker du på kysten efter havørred stiller det større krav til dit fiskehjul, dels kommer hjulets rotorhus og tandhjulene på overarbejde. Tænk på hvor mange tusinde omgange du ruller ind med håndtaget i løbet at en hel dags maskinfiskeri. Dertil kommer saltvand og det kradser i ALT grej. Gør dig selv derfor en tjeneste og brug lidt flere penge på dit kysthjul. Shimano og Daiwa har mange års erfaring med saltvandsfiskeri og har gennem årene udviklet spinnehjul til perfektion. Mange modeller er næsten helt vandtætte og det har betydning, når fiskehjulet får et bølgeskvulp, når du vadefisker. Lineoplægget på spolen er også vigtigt. Næsten alle fiskehjul nu om dage er med højspole som giver dig mindre friktion over spolekanten når du kaster langt. Derudover er krydsoplægning at linen på spolen også en funktion, som gør at fiskelinen ikke graver sig ned i underliggende line. Langsom oscillation er også et teknisk begreb som gør at linen ligger meget tæt og præcist pakket på spolen, så du får lange problemfrie kast.

Gearing på fiskehjul

Nogle kystfiskere foretrækker spinnehjul med høj udveksling på 6,2:1 eller derover. Filosofien er at uanset hvor hurtig du spinner ind, så skal havørreden nok nå dit kystblink og jo hurtigere og kortere tid har fisken til at beslutte sig i jo større er chancen for at hugger. Byttedyr der flygter trigger ofte fisk. Ellers er standarden for spinnehjul 5,0:1 - 5,2:1

Hvad er et multihjul

Multiplikator hjul er en gammel opfindelse hvor spolen ligger vandret på fiskehjulet og gennem gearudvekslingen og det direkte træk på spolen har hjulet en signifikant trækkraft i forhold til et almindeligt spinnehjul. Alene på bøjlen på spinnehjulet mister du 20-25% trækkraft. Når du kaster med multihjul roterer spolen med meget høj hastighed, så derfor er næsten alle fiskehjul udstyret med en eller flere bremsetyper. Centrifugalbremsen er standard og består af små bremseklodser som bliver slynget ud i spolens kant og de er med til at holde lidt igen på rotationen. Derudover er magnetbremsen også installeret i mange fiskehjul. Du kan indstille hvor meget magneterne skal bremse spolen i rotationen. Jo tættere magneterne er på spolen jo mere bremseeffekt. Det er som små usynlige hænder som holder sigen på rotationen og alt dette er til for at du ikke får overløb i selve kastet. Forestil dig at du har sat spolen i gang med 25.000 omdrejninger i minuttet og dit agn enten rammer vandet 5 meter foran dig eller at et vindstød bremser agnen, ja så fortsætter spolen sin hastighed og det giver overløb el grande. En fuglerede er det sidste man ønsker, når man fisker med multihjul. Derfor disse bremser.

Multihjulet er fantastisk til det lidt kraftigere fiskeri og dermed ikke ment at du ikke kan fiske på kysten med en 12 grams boss blink med, men multihjulet kræver lidt agnvægt som kan sætte spolen i rotation. Rigtig mange både gedde- og laksefiskere bruger multihjulet og dens store force er den suveræne trækkraft som fiskehjulet besidder. Derudover er et multihjul utrolig stærkt og stabilt. Her i butikken modtager vi stadig multiplikatorhjul til service, som er købt for 40-50 år siden. Det lader sig ikke gøre med et almindeligt spinnehjul. Mest kendt er ABU. Fabrikken i Svängsta i Sverige har produceret mange ikoniske modeller gennem tiden og hvert år fremstiller de sågar en Special Edition som kun laves i et begrænset antal og det er hvert år med et nyt tema.

Hvilken olie til fiskehjul?

De fleste nye fiskehjul kan køre i rimelig lang tid, inden de skal smøres og du kan både mærke og høre, når tiden er kommet til smøring af dit fiskehjul. Vil du forkæle dine hjul, er der intet i vejen for at give dem en dråbe olie efter hver tur – specielt hvis du har været i saltvand med fiskehjulet. Abu har som de en af de få producenter olie og fedt til fiskehjul. Drevet på et fiskehjul skal smøres med fedt. Roterende dele som f.eks. håndtaget og lineførerrullen har godt af olie. Tør overskydende olie af. Det tiltrækker kun smuds og snavs. Multihjulets evighedsskrue skal smøre med olie. Fisker du i saltvand er det en god ide at skylle hjulet af i koldt vand derhjemme. Helst ikke varmt vand det udvasker olien.

Generelt om vores kategori med fiskehjul

Her i kategorien med fiskehjul kan du selvfølgelig finde alle vores fiskehjul, om det så er et hjul til en fast lav pris eller om det er et godt fiskehjul tilbud, som bare ikke er til at står for. Udover den gode pris på fiskehjul så har vi selvfølgelig også alverdens hjul fra alle de kendte fiskemærker i verden, om det så er er fiskehjul fra Shimano, eller et fiskehjul fra Abu Garcia du søger. Vores store udvalg af fiskehjul betyder også at du her kan finde mange forskellige fiskehjul i mange forskellige størrelser, så lige meget hvilken fiskehjul størrelse du leder efter, så kan du finde det her i vores kategori. Vores store sortiment af fiskehjul betyder også at du kan finde fiskehjul til alle typer fiskeri, om det så er fiskehjul til havfisker, put and take, sø, å eller noget helt andet. Her i kategorien finder du kun fiskehjul, så hvis du leder efter ekstraudstyr til fiskehjul, så kan du finde det i vores andre kategorier. Så hvis du f.eks leder efter en fiskehjul taske, så kan du finde det i vores kategori med fisketasker. Vi har alt indenfor fiskehjul de alle bedste, de kendte modeller og et der passer lige præcis til dig. Find dit næste fiskehjul nu.

Billede med information og muligheden for ombytning

Vi har altid 100 dages fri ombytning

Billede af informationen om at vi har prismatch

Vi prismatcher alle danske webshops

Billede med information om at vi har en stor fysisk butik i Danmark

Stor fysisk butik +3.000m2

Billede med information omkring alle de mange produkter vi har

Over 35.000 unikke varenumre