Fri levering fra 299 DKK

Fragt til kun 29 DKK

30 dages returret

Mulighed for finansiering

Fiskeliner til Danmarks bedste priser

Fiskeliner

 

På korsholm.dk finder du et kæmpe udvalg i fiskeliner til Danmarks bedste priser. Fiskeline tilbud? ja, så er du kommet til den helt rigtige side. Vi har fletline fra Berkley, Fireline, Spiderwire, Whiplash, Sufix og den nye Berkley X9 fletline til stærke priser. Mangler du almindelig nylonline eller fluorocarbon finder du liner fra Berkley, Abu og Japanske Sufix – alle til de bedste priser. Er du i tvivl om linevalg er vi altid klar til at vejlede dig, så du får den helt rigtige line til dit fiskeri. Er du i tvivl om linevalg, så find vores lineguide under produkterne.

 

Viser alle 41 produkter

pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2

Viser alle 41 produkter

pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2

Fiskeline guide

Fiskelinen er måske en lidt overset del af udrustningen, men ikke desto mindre er fiskelinen den vigtigste del, da det er den som holder kontakten til fisken. Der findes et utal af fiskeliner med hver sine egenskaber. Der findes i grove træk to typer af line, nemlig nylonlinen og fletlinen. Nylonlinen blev opfundet af Berkley for ca. 80 år siden og det var faktisk også dem som opfandt fletlinen. Nylonlinen er en co-polymer line som består af flere typer af nylon. Man kan derfor give linen forskellige egenskaber afhængig af type af fiskeri. De fleste liner er klare i farven og de har varierende elasticitet. Faktisk kan nylonliner strække sig op til ca. 30% De dyrere kvalitetsfiskeliner i nylon har mindre stræk og giver derfor en bedre kontakt med agnen under indspinningen - F.eks. Berkleys Sensation. En line bør også være så tilpas blød, at den lægger sig perfekt på fiskehjulets spole. Bliver linen for stiv springer den for let af spolen, når du slækker på linen. En line som er stærk og er dejlig blød, er f.eks. Berkleys Trilene XL. Nylonliner er populære til især åfiskeri og fiskeri i elvene. Sætter fisken afsted tværs over elven, får linen tæsk hen over sten og klipper og den kan i tilfælde blive raspet godt op. Her hjælper linens elasticitet så den ikke knækker som sytråd. Det er derfor, at mange laksefiskere stadig sværger til den gode gammeldags nylonline. Fisker du regelmæssigt, skal du forvente at skifte en nylonline 2-3 gange om året. Skift jævnligt knuder og kap gerne en meter eller to inden du binder svirvlen på igen og husk at tage det overskydende line med hjem i skraldespanden, så dyr og fugle ikke filtrer sig ind i det.

 

Fordele ved nylonliner

  • Det er strækbart og kan fungere som chok absorber. Hvis fisken eksempelvis hugger på klods hold
  • Nylon er billig i drift
  • Nylon har en høj knudestyrke

 

Ulempe ved nylonliner

  • Det kan være svært at sætte krogen i fisken på større afstande på grund af elasticiteten
  • Spolehukommelse

 

Tips ved køb af nylonline

Når du køber en spole med nylonline og spoler den over på dit fiskehjul, er det en rigtig god ide at tage spolen af hjulet og droppe den ned i et glas med lunket vand. 10 minutter er rigeligt. Varmen og vandet fjerner al spændingen fra linen. Så når du fisker med din nye line for første gang, minimerer du problemet med, at linen springer af spolen som en vilter fjeder. Køber du en spole med 300 meter eller mere er det en god ide at opbevare resten mørkt og ikke for varmt. Nylonline nedbrydes af solen UV stråler og det går gevaldigt ud over brudstyrken på linen.

 

Flet- og fusionsliner

Fletliner som vi kalder dem i daglig tale, har virkelig taget lystfiskerne med storm og det skyldes de mange fordele som fletlinen kan bryste sig med. Disse superliner kan deles op i 2 typer nemlig fused og non-fused. En non-fused line er en farve-coated flettet line som føles lidt ru og man kan se den flettede fiberstruktur. En fused line er en flettet line har gennemgået en fusionsproces, så den får en mere glat overflade og samtidig bliver mere rund. Den bliver også lidt stivere.

 

Berkley Fireline Ultra 8

Det var Berkley Fireline der for alvor startede linerevolutionen i Danmark og den har været under udvikling lige siden. Den seneste generation af Fireline er ”8 Carrier” linen. Her har Berkley lavet en line med de ekstremt tynde og hylestærke Dyneema fibre, hvor 8 sammenflettede tråde er molekylært sammensmeltet, så man får en glat og rund line med en helt absurd høj brudstyrke. Linen er 4 gange så slidstærk som forgængeren. Den er blødere end andre fusionsliner, så du får også et bedre lineoplæg på spolen med denne line.

Du støder måske på udtrykkene HPPE og PE liner. Det står for ”High Performance Poly Ethylene” som er en af grundelementerne i superlineproduktionen.

Fælles for alle superliner er, at de har en meget lav elasticitet, du har derfor meget bedre kontakt med dit agn og din krogsætningsrate er meget bedre, når fisken tager agnen på lang line. De besidder en uhyggelig høj brudstyrke og så er de ganske tynde og derfor mindre påvirket af strøm.

Også inden for superliner er der typer, som har sine spidskompetencer. F.eks. er Berkley Whiplash8 kendt for sin utrolige slid- og brudstyrke og er derfor manges førstevalg til det opslidende og grove fiskeri på havet.

 

Fordele

  • Kaster langt – meget langt
  • Findes i meget tynde dimensioner
  • Meget høj brudstyrke
  • Lavt elasticitet

 

Ulemper

  • Høj pris
  • Lavt elasticitet - kan være en ulempe i visse fiskesituationer

 

Fluorocarbon

Et lidt specielt materiale som nok mest er kendt som et forfangsmateriale. Fluefiskere verden over har taget dette materiale til sig på grund af linens specielle egenskaber. I de senere år er prisen blevet så gunstig, at det nu er muligt at købe en spole med 150 meter fluorocarbon til sit fastspolehjul til en overkomelig pris. Fluorocarbon har den formidable evne at den “forsvinder” i vandet, da linen har et meget lavt brydningsindeks, så derfor er linen svær at spotte.Fluorocarbon bryder desuden nemmere vandoverfladen, da den har en højere vægtfylde end vand.

De nye typer forfang, hvori der anvendes fluocarbon, er efterhånden en del af standardudrustningen hos mange fluefiskere. Det er både ørred, kyst og laksefiskere, som har taget de synkende forfang til sig. Fluocarbon er væsentligt tungere end almindelig nylon og synker derfor meget hurtigere. En anden fordel er materialets fabelagtige evne til at “forsvinde” i vandet. Fluocarbon forfangene er stort set usynlige, når de har brudt vandoverfladen. Da materialet er en smule stivere, strækkes forfanget også bedre i kastet.

Der findes som sagt et væld af fiskeliner i dag. Alle liner har hver sin karakteristika og egenskaber. Der er der naturligvis en god grund til. Der findes liner specielt udviklet til surfcasting, til geddefiskeri til tremarella fiskeri o.s.v. Her på siden finder du et kæmpe udvalg i nylonliner og fletliner – alle stærke fiskeliner og til endnu stærkere priser. Er du i tvivl om linevalg er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til os og vi vil gøre vort bedste til, at du får den line, som passer til netop dit fiskeri. Eller endnu bedre kig forbi butikken i Skjern og kombiner det med en laksetur i Skjern å.

 

Generelt og fiskeliner

Du kan i denne kategori finde alle mulige forskellige slag fiskeline. Som du nok kan se findes der mange forskellige slags fiske liner som f. eks flettet fiskeline, nylonline, kontakt liner. Det kan nogle gange være svært at klar over alt den forskellige slags fiskeliner, og hvad der lige præcis er den bedste fiskeline for dig. Derfor står vi altid klar til at hjælpe, om det så er fiskeline guide du har brug for, eller andet. Her hos korsholm har vi nemlig næsten alle slags fiskeline, om det er de almindelige eller om det er fiskeline på hjul du leder efter. Vi står altid klar til at guide dig omkring fiskeline, om det så er fiskeline tykkelse, fiskeline til havfiskeri eller bare hvor stærk fiskeline man burde bruge. Udover den gode guide og vejledninge omkring fiskeliner, kan vi her hos Korsholm også tilbyde et godt fiskeline tilbud, hvor du kan finde noget meget billig fiskeline. Vi køre nemlig ofte fiskeline udsalg hvor der kan være lidt penge at spare. Lige Meget hvilken type fiskeri du skal bruge din fiskeline til, om det så er fiskeline til put and take, så har vi alt det nødvendige fiskegrej dertil, som du har brug for. Hvis du har brug for fiskeline med krog, så kan du finde en krog hos os, er det en grejæske til din fiskeline har vi det også, er det fiskehjul eller fiskestang, så har vi det også, lige meget hvad du leder efter, så har vi alt du skal bruge til fiskeliner.