Vent venligst ...

add product success
Produktet er lagt i kurven
GÅ TIL INDKØBSKURVSHOP VIDERE

Vi bruger cookies på vores hjemmeside.
Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du,
at vi ligger cookies på din maskine. Læs mere om cookies her

close

 

Regler og kvote for 2017

 

Obligatoriske fiskeregler

Tidsrum:

  • Fiskesæsonen er fra 16. april til og med 15. oktober.
  • Fiskeri på Statens fiskevand ved Skjern Å, Skjernådalens fiskevand og Borris Fiskeriforenings fiskevand er kun tilladt i perioden fra 1,5 time før solopgang til 1,5 time efter solnedgang.

Fiskekort:

  • Laksekontingent, fiskekort og obligatorisk fisketegn skal være betalt inden fiskeriet påbegyndes.
  • Laksekontingent skal kun løses af personer på 18 år og derover. Obligatorisk fisketegn skal kun løses af personer mellem 18 og 65 år.

Kroge:

  • Der må højst være én krog på linen. Krogen må være enkelt-, dobbelt- eller trekrog. Den skal være uden eller med helt nedklemte modhager.
  • Ved fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof skal der benyttes cirkelkrog uden modhager. Dog må der ved fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof anvendes enkeltkrog med modhager i krogstørrelse 12 hvor afstanden mellem krogspids og krogskaft skal være 6 mm eller mindre.
  • Fiskeri med rejer og rogn er i følge bekendtgørelsen for Skjern Å-systemet helt forbudt.

Personlig kvote:

  • Der må hjemtages/aflives 1 laks pr. person pr. år, så længe kvoten inden for de 2 størrelsesgrupper ikke er opbrugt.
  • Når en lystfisker har fanget 1 laks (nedgænger undtaget), må denne person ikke praktisere fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof resten af sæsonen.
  • Der må kun hjemtages/aflives 1 havørred pr. person pr. år.

Åens kvote:

  • Kvoten deles i 2 størrelsesgrupper: 1 gruppe af fisk over 70 cm på 185 laks og 1 gruppe af fisk på eller under 70cm på 235 laks. Husk at fiskens længde måles fra halespids til snudespids.
  • Når kvoten i de to størrelsesgrupper er opbrugt må der kun praktiseres catch & release fiskeri og alle laks SKAL genudsættes så skånsomt som muligt.
  • Der indføres kvotestop i den vestlige del af Skjern Å systemet når 90% af kvoten i begge størrelsesgrupper er opfisket. De resterende 10 % fordeles med 1/3 til Vorgod Å opstrøms Jernbanebroen, 1/3 til Omme Å opstrøms Vester Ringvej og 1/3 i Skjern Å hovedløb opstrøms Tarp Bro. Se kort under menuen “Fiskevand”.

Fangstrapportering

  • Alle laks og havørreder der fanges SKAL registreres online på www.skjernaasam.dk eller pr. registreringskonvolut senest 4 dage efter fangst. Registreringskonvoluter kan kun afleveres hos, eller sendes til Fisk Nu i Tarm, Korsholm i Skjern eller DCV, Ånumvej 163, 6900 Skjern. Registreringen skal være på nettet senest 1 uge efter fangst.

Andre regler

  • Fredningen af stallingen er forlænget frem til marts 2017.
  • Mindstemålet for laks og havørred er 40 cm og for gedder 60 cm.
  • For øvrige mindstemål henvises til fiskeriloven.

http://m.fisketegn.dk/mindstem%C3%A5l_og_fredningstider.aspx?ID=45364

  • Der må kun fiskes med 1 fiskestang pr. person.

Bestyrelsen for Skjern Å Sammenslutningen

 

Anbefalinger fra DTU og/eller SÅS ved Catch & Release-fiskeri

  • Brug ikke enkeltkrog større end størrelse 2, dobbeltkroge større end 10 og trekroge større end størrelse 8.
  • Klip linen tæt ved krogen hvis skånsom afkrogning ikke er mulig.
  • Medbring krogløsertang, krogfjerner og saks.
  • Løft ikke fisk som skal genudsættes ud af vandet ud af vandet i mere end 5 sekunder.
  • Anvend tilstrækkelig kraftigt grej til at håndtere store fisk og undgå lang fight-tid.
  • Brug ikke gaf ved landing af fisk der skal genudsættes.
  • Brug ikke handsker ved landing af fisk der skal genudsættes.
  • Håndter fisken som skal genudsættes hurtigt og hensynsfuldt.
  • Anbring målemærker på din fiskestang, så du nemt og hurtigt kan måle fiskens længde i vandet.
  • Lad tvivlen kommer fiske til gode, hvis du er usikker på fiskens længde, når kvoten af storelaks er opbrugt.
  • Brug kun fangstnet med finmasket knudefri pose, max 10 mm. gerne finere.
  • Overvej at droppe fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstof ved catch and release fiskeri
  • Overvej at skifte til enkeltkrog ved catch and release fiskeri.
  • Antallet af genudsatte laks bør begrænses til et fornuftigt niveau. Den anbefales at det årlige antal af genudsatte laks begrænses til 10 laks pr. år og dagsfangster bør begrænses til 2 laks.

 

Etiske fiskeregler for Skjern Å-systemet

Nogle gode råd
Det er vigtigt, at man som lystfisker overholder nogle få skrevne og uskrevne regler for fiskeri og færdsel i den danske natur. Det er med til at bevare de gode fiskebestande, og det sikrer et godt forhold mellem lystfiskere, andre brugere af naturen, og dem der bor i området – også for kommende generationer af lystfiskere. Fisk kun med tilladelse (Fisketegn, laksekontingent samt dag-, uge- eller årskort).

Fredning og mindstemål

Sæt dig godt ind i reglerne om fredningstider, fredningsbælter og mindstemål. Vær opmærksom på evt. særregler, gældende for foreningsvandene. Vær opmærksom på private eller fredede strækninger, følg skiltningen. Respekter reglerne nøje.

Vis hensyn ved færdsel i naturen
Træd ikke i afgrøder, men gå på markveje, stier og evt. i markskel. Undgå unødig støj – og husk – det er forbudt at kaste affald, flasker og andet. Efterlad heller ikke fiskeaffald ved åen.

Vis hensyn ved parkering
Benyt kun de P-pladser som er anvist på kortene eller er anvist ved skiltning. Kørsel i området er kun tilladt på offentlige veje, og på vejene til/fra de anviste P-pladser.

Udøv kun bevægeligt fiskeri i strømmens retning
Tag 3 – 4 skridt i strømmens retning, mellem hvert kast.
Start altid fiskeriet opstrøms andre der allerede er i gang med at fiske. Og hold god afstand – min. ca. 50mtr.

Opstrøms fiskeri skal undgås såfremt der er andre fiskere ved åen

 

Sanktioner ved overtrædelse af fiskeregler

Skjern Å Sammenslutningen, SÅS, er optaget af at alle fiskeregler overholdes. Reglerne er opsat for at sikre ordnede forhold for lystfiskerne, samt at sikre et bæredygtigt fiskeri. ”Bekendtgørelsen for Fiskeri i Skjern Å” gengivet nedenfor, er den overordnede lovgivning, der blandt andet beskriver fredningstider, kvoter og ens fiskeregler. SÅS har derudover indført enkelte regler, som kun gælder for Skjern Å-systemet. Dette for at sikre de specielle forhold som er gældende i Skjern Å systemet, eksempelvis fangstbegrænsning for havørred. Til at sikre at de gældende regler overholdes, har SÅS ca. 15 kontrollører som færdes langs åen dagligt. Samtidigt er fiskerikontrollen jævnligt at finde langs åen. SÅS opfordre desuden alle medlemmer til at råde og vejlede medfiskere om gældende regler. Overholdelse af reglerne er et fælles ansvar. Overtrædelser vil blive behandlet af kontroludvalget, som sanktionerer i henhold til nedenstående retningslinjer.

  • Fiskeri uden gyldigt fisketegn anmeldes til fiskerikontrollen og medfører en afgift på kr. 740,00
  • Overtrædelse af bekendtgørelsen giver bøde på kr. 2.500,00 pr. forseelse.
  • Hjemtagelse af laks uden for gældende kvote, medfører udelukkelse for fiskeri resten af fiskesæsonen samt det følgende år. Dette gælder for alt vand under SÅS. Bevidst snyd kan medfører skærpede sanktioner. I gentagelses tilfælde vil udelukkelsen blive udvidet til minimum 5 år.
  • Hjemtagelse af havørred uden for gældende kvote, medfører udelukkelse for fiskeri i Skjern Å systemet.
  • Fiskeri med modhager på fiskekroge medfører udelukkelse for fiskeri i Skjern Å systemet 1 år fra overtrædelsesdato og anmeldelse til fiskerikontrollen.
  • Øvrige overtrædelser vurderes af kontroludvalget.

Læse eventuelt mere på SKJERN Å SAMMENSLUTNINGENS hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

Der er ingen produkter der passer på valget.